
Ideen med mine opskrifter
"Ideen med mine strikkeopskrifter er, at de skal kunne strikkes uafhængigt af garntykkelse og pindstørrelse"
Kender du det, at dit garnlager vokser og vokser, men du har aldrig lige det garn som passer til opskriften? Eller at du ikke kan ramme strikkefastheden i opskriften med det garn, som du gerne vil anvende?
Jeg har selv bunker af garn liggende og lageret vokser fortsat. Trods dette støder jeg ofte på det problem, at intet i mit garnlager passer til den opskrift jeg har fundet. Derfor ender jeg som regel med enten at købe nyt garn til opgaven eller alternativt omregner jeg hele strikkeopskriften, hvis det kan lade sig gøre.
For at omgå dette problem i mine egne opskrifter, tilpasser jeg dem, så de kan strikkes med enhver garntykkelse på enhver pind. Det betyder, at der skal strikkes en strikkeprøve i ønsket garn og på ønsket pind inden arbejdet kan begyndes. Ud fra strikkeprøvens strikkefasthed og egne mål beregnes opslag og øvrige mål i opskriften.
Se her hvordan du strikker en strikkeprøve:
www.paapinden.dk/tipsogtricks/strikkeproever
Se her hvis du vil have hjælp til beregning af strikkefasthed:
www.paapinden.dk/tipsogtricks/beregn-strikkefasthed
www.paapinden.dk/tipsogtricks/beregn-opslag

